Sexlegetøj

Lingeri

Apotek

Fetish

Mærker

En tam fornøjelse af en god historie - Anmeldelse af Fifty Shades of Grey filmen

fiftyshades film

Vi har selvfølgelig været inde og se storhittet ”Fifty Shades of Grey” hos winkwink.dk. Vi har siden shoppen startet solgt rigtig meget legetøj og bondage produkter fra linjen og vi havde derfor også store forventninger til filmen, blev de mon indfriet? Her er en kort anmeldelse af den længe ventede film.

Historien er god

Jeg var utrolig spændt på at se filmen, og efter at have læst bøgerne, var jeg meget spændt på om filmatiseringen kunne leve op til mine forventninger. Jeg var som en af de eneste ret vild med Jamie Dornan fra start, synes han var lige sådan som jeg havde forestillet mig at han skulle være, en pæn og velpoleret Christian Grey. Jeg har altid syntes at den anden hovedrolle Anastasia (spillet af den upcomming skuespiller Dakota Johnson) var en smule irriterende i bøgerne, en usikker pige uden selvværd og derfor var jeg faktisk meget af filmen igennem også ret irriteret på hende, som skuespiller og som karakter. Men en ting er bestemt sikkert: Der er en grund til at bøgerne er blevet læst af så mange mennesker på verdensplan. Det er en fantastisk historie og da filmen er meget tro i mod den første bog, synes jeg også at castet for det meste formår at ramme de gode ting i historien. Sex scenerne er også rigtig fine og meget sobre, som det også var forventet, især den første erotiske scene er rigtig godt skruet sammen. Jeg var personlig meget spændt på, hvordan det var muligt at lave en erotisk film uden at det blev porno og det mener jeg bestemt også der er blevet lavet her.

Men…

Der var også dele af filmen der bare ikke spillede – især skuespiller præstationerne var ikke så imponerende som jeg gerne ville have haft dem til at være. Flere gange måtte jeg lade være med at kigge rundt i salen på folk, fordi jeg var ved at begynde at grine over, hvordan replikker blev fremført og hvordan det var sat op. Lidt som i en dårlig pornofilm. Kemien var ikke helt at spore hos de to hovedroller og det forstyrrede mig en del, da det er noget af det, der binder bøgerne godt sammen. Dog har bøgerne heller ikke ry for at være de mest velskrevede, selvom de er meget fangende og derfor synes jeg egentlig at det middelmådelige skuespil passede godt ind i denne tanke.

Når det er sagt er jeg ellevild efter at finde ud af, hvornår toeren kommer, da jeg alt i alt synes filmen på de fleste punkter levede op til lige præcis sådan som jeg gerne ville have den til at være.

Har du set filmen og har du nogle gode observationer eller anmeldelser, du gerne vil dele med os? Så kører vi i det næste stykke tid et ”Fifty Shades – Efter filmen” tema her på bloggen. Vi er meget interesserede i at høre fra dig. Dine reaktioner og tanker lidt tid efter filmen har fået premiere. De bedste kommentarer og anmeldelser viser vi på bloggen og premierer også de bedste indlæg med produkter fra linjen. Vil du være med i snakken, skal du skrive til an@winkwink.dk - Mærk emnefeltet med ”Fifty Shades – Efter filmen”.
(OBS: Bemærk at du ved afsendelse af mail giver du winkwink.dk samtykke til at publicere dit indlæg på vores blog og på sociale medier, hvis du ønsker at være anonym ved udgivelse skal dette fremgå i mailen.)

 

Skriv et svar